Kalenderen blev dagskort i stedet for timegitter
Ugevisningen var et gitter med timer. Det viste tid, familien ikke bruger, og gjorde de tre aftaler, der faktisk betyder noget, små.
Et timegitter er rigtigt til en arbejdskalender, hvor møder kolliderer på kvarteret. En families uge er ikke sådan. Der er tre til fem ting på en dag, og de ligger sjældent oven i hinanden.
Så ugen blev en liste af dagskort med "Mandag 7. sep" som korttitel, varm baggrund og et "I dag"-mærke på dagen i dag. Aftalen fik en lodret farvet bjælke i deltagerens farve i stedet for en prik — samme række som på "I dag", så de to skærme ikke skal læres hver for sig.
Bivirkning, jeg ikke havde regnet med: da timerne forsvandt, blev der plads til at skrive hvem der deltager direkte i rækken. Det var den oplysning, man før skulle trykke ind for at få.