Det er ikke, fordi vi ikke har talt om det. Vi har talt om det i går aftes, i døren, mens den ene havde sko på. Og så er der bare ingen, der kan huske, hvad vi blev enige om.
Hentetider er den slags aftaler, der aldrig bliver skrevet ned. De bliver sagt. Og bagefter ligger de ét sted: hos den af os, der plejer at holde styr på det.
Det koster ikke noget at aftale, hvem der henter. Det koster at huske det - og at være den eneste, der gør.
Jeg opretter "Hent Oviya kl. 16" som en opgave, sætter en af os på, og så står den der. Ikke som en besked, nogen skal finde igen, men som en linje, vi begge kan se - med navn og dag under titlen.
Er vi ikke blevet enige endnu, lader jeg den være ufordelt. Så står den i sit eget felt under Opgaver med "Mangler ansvarlig", og den første, der kan, trykker "Tag den". Det er tit hurtigere end at spørge.
Når skoleskemaet er hentet ind, står der "Oviya · skole 08.05-14.00" på dagen. Jeg kan altså se, hvornår hun har fri, samtidig med at jeg kan se mine egne møder - og så bliver det lettere at sige, om jeg kan nå det.
Aftaler kan have en påmindelse. Den kommer på telefonen inden, ikke bagefter. Det lyder banalt, men det er forskellen på at hente til tiden og at være den, der ringer og siger "jeg er ti minutter væk".